Om os

Hvem er vi.

Hos esee a/s har vi leveret udstyr og løsninger til den danske film-, TV- og AV-branche siden 2001 - og selvom vi dengang, i de tidlige 0’er, var kendt under navnet 2nd Hand Broadcast, så er forretningen, adressen og vores entusiasme den samme – vi brænder for det vi laver og vi håber det kan mærkes.

Vores kernekompetence er udstyr til film-, TV- og videoproduktion – dvs. udstyr til professionelle film- og videofotografer, video journalister, broadcastere, produktionsselskaber, corporate video, offentlige- og uddannelsesinstitutioner m.m. – eller kort sagt alle med visuelle ambitioner.

Vi har igennem tiden også bygget en del større og mindre studier, OB-vogne og andre mere specialiserede TV- og videoløsninger. Så, når du har behovet, så har vi erfaringen…

Vi tror på det lokale...

Kender du følelsen af at være i tvivl om, hvor en webshop reelt holder til? Selvom sproget er dansk og priserne er i kroner, kan det være svært at gennemskue, om varen sendes fra udlandet med risiko for uforudsete toldgebyrer og lange leveringstider.

Du er måske også nogle gange i tvivl om, hvor varerne reelt befinder sig, selvom de står angivet som værende på lager. Ofte dækker begreber som ”online-lager” eller ”weblager” nemlig over en fjern distributør – ofte i et helt andet land.

Hos os er tingene helt gennemskuelige. Når der står, at en vare er på lager, betyder det, at den fysisk befinder sig på vores eget lager på vores egen adresse. Det er din garanti for hurtig afsendelse og levering – og du er selvfølgelig også altid velkommen til selv at hente dine varer, når du mangler dem akut eller bare ikke kan vente med at få fingrene i dit nye udstyr.

Vi er pæredanske (ikke at det i sig selv er en kvalitet), men vi har vores lager og adresse i Danmark – en adresse, som du selvfølgelig altid er velkommen til at besøge. Du er velkommen, uanset om du har spørgsmål til eller problemer med det udstyr, du allerede har købt – eller måske fordi du bare gerne vil se og prøve noget nyt udstyr i vores showroom. Uanset hvad grunden er, så er vi her for dig.

Butik og lager.

Vores kontor, lager og showroom i Vermundsgade på ydre Østerbro (København Ø), fungerer også som butik. Vi har et stort udvalg af produkter til film- og videoproduktion på lager, og vi bestræber os på altid at lagerføre de produkter man oftest skal bruge akut.

Butikken fungere også som showroom, så trænger du bare til inspiration eller en snak om hvordan du løser en given opgave, så er du selvfølgelig altid velkommen til at kigge forbi.

 

 

P.s. Websalg, kun for professionelle.

Hos esee a/s handler vi kun professionelt i vores webshop - og derfor er det nødvendigt at du enten handler på vegne af en virksomhed, en offentlig institution eller selv har et CVR nummer - vi har således intet onlinesalg til private. Som privatperson kan du dog stadig godt handle med os, men kun ved fysisk køb fra vores butik/showroom.

 

Har du og din virksomhed brug for en kreditkonto (fakturering med kredit), så kan du ansøge om et kredit log ind (”ansøg om bruger m/kredit” i ”Din konto” menuen) – der vil så blive foretaget individuel kreditvurdering med hjælp fra en uafhængig tredjepart.

Om der kan tildeles en kreditkonto afhænger bl.a. af dine offentligt tilgængelige regnskabsoplysninger.

Har du ikke behov eller mulighed for en kreditkonto, så kan alle med et CVR nummer oprette en almindelig log ind konto eller handle på normal vis uden log ind..

 

Håber vi ses :-)