Salgs- og leveringsbetingelserne.

 

Generelt.


Nærværende salgs- og leveringsbetingelser udgør den gensidige aftale der indgås mellem esee a/s og køber i forbindelse med afgivelse af købsordre på esee.dk og esee-shop.dk.

Hos esee a/s (esee-shop.dk) handler vi kun med institutioner og virksomheder med gyldigt CVR nummer - og således ikke med privatpersoner. Alle priser er derfor som standard ekskl. moms og købelovens betingelser er ikke gældende. Nærværende betingelser fastsætter de nærmere vilkår for handel på esee.dk og esee-shop.dk.

I det omfang andet ikke er skriftligt aftalt, er nedenfor angivne betingelser gældende og går forud for købers eventuelle almindelige betingelser.

 

Ydelsernes omfang.


Esee a/s ydelse består i levering af varer, hvis nærmere udformning, omfang og leveringstidspunkt er beskrevet den endelige ordrebekræftelse.

Esee a/s fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle fejl i oplysninger om de solgte varer udformet af tredjemand. Dette gælder enhver form for salgsmateriale, beskrivelser, brugervejledning, indhold på andre websites m.v.

 

Aftaleindgåelse.


Endelig aftale om køb anses først indgået, når esee a/s har fremsendt den endelige ordrebekræftelse til køber.

 

Priser og betaling.


Den aftalte pris fremgår af opsummeringen ved check-out (kasse) samt af opsummering som tilsendes via e-mail efter check-out. I tilfældet bankoverførsel er valgt som betalingsmetode, fremgår den aftalte pris yderligere af den endelige ordrebekræftelse med betalingsinstrukser. Endelig ordrebekræftelse fremsendes når varerne er klar til levering.

Med mindre andet er udtrykkeligt aftalt, betales on-line køb, med betaling via bankoverførsel, forud for levering. Kontonummer og betalingsreference fremgår af den endelige ordrebekræftelse og faktura fremsendes i forbindelse med selve leverancen.

Betales der med betalingskort trækkes beløbet i forbindelse med afsendelsen af de bestilte varer. Faktura fremsendes samtidigt via e-mail. 

Ved delleveringer, såfremt der ikke foreligger anden aftale, er esee a/s berettiget til at opkræve betaling og fakturere køber efterhånden som levering sker. Eventuelle delleveringer sker uden yderligere fragtomkostning for køber. 

Handles der på vejene af offentlig institution eller anden virksomhed som betinger elektronisk fakturering, er det ordregivers forpligtigelse at EAN nummer og eventuelt rekvisitionsnummer oplyses i forbindelse med ordreafgivelse.

Esee a/s forbeholder sig ejendomsretten på ordrede og/eller leverede varer indtil den fulde købesum er betalt.

 

Leveringstidspunkt.


Medmindre andet er skriftligt aftalt, er oplyste leveringstider fastsat efter bedste skøn og med forbehold for mellemsalg. Såfremt esee a/s ikke kan leverer til oplyst tid, vil køber modtage skriftlig underretning herom med så vidt muligt oplysninger om, hvornår levering kan antages at kunne ske.

Såfremt et aftalt leveringstidspunkt overskrides med mere end 30 arbejdsdage, og forsinkelsen alene kan tilregnes esee a/s eller forhold, for hvilke esee a/s er ansvarlig, betragtes dette som misligholdelse af nærværende aftale. Esee a/s fraskriver sig i den forbindelse ethvert erstatningsansvar som følge af forsinkelsen, og Købers eneste sanktion ved væsentlig forsinkelse er ophævelse af købet.

 

Fortrydelsesret.


Med mindre andet på forhånd er aftalt i skrift, ydes der ingen fortrydelsesret til køber i henhold til nærværende aftale.

 

Levering og risikoens overgang.


Med mindre andet er aftalt, anses levering af varer for sket, når varerne er udleveret fra esee a/s adresse.

Esee a/s kan, på købers regning, foranledige forsikret transport af varer gennemført frem til køber. Risikoen for varer overgår herefter først til køber på tidspunktet for levering på købers adresse.

Esee a/s kan også, efter købers valg og på købers regning, foranledige transport uden transportforsikring. I fald køber vælger transport uden transportforsikring, overgår risikoen for eventuelle skader på og/eller bortkomst af varer under transport til køber.

Alle forsendelser med en værdi under kr. 20.000,- excl. moms er omfattet af vores basis transportforsikring, hvorfor udvidet transportforsikring ikke er nødvendig ved forsendelser med værdi under kr. 20.000,- excl. moms.

Ved forsendelser med en værdi over kr. 20.000,- excl. moms, kan forsendelsesmetode med udvidet transportforsikring vælges. Prisen for udvidet forsikring er 1% af det samlede beløb.

Reklamation.


Det er købers forpligtigelse at undersøge og teste de leverede varer i umiddelbar forbindelse med levering. Såfremt der på leveringstidspunktet kan konstateres fejl og/eller mangler skal køber straks skrifteligt gøre esee a/s opmærksom herom. Hvis en varer konstateres defekt eller mangelfuld ved levering vil den blive ombyttet så hurtigt det lader sig gøre.

Defekter som opstår efter leveringen er tilendebragt vil være omfattet af den af producenten udstedte garanti samt af dennes garantibetingelser.